Mine sponsorer/ samarbejdspartnere:

GoLite

 

Test af udstyr

adventurerun.dk vil også være genstand for testning af udstyr til diverse løb, f.eks. løbesko, pulsur, løbetøj, rygsæk m.m.

Udover den generelle anmeldelse af udstyr mm, anmelder jeg også udstyr som er blevet brugt til diverse udenlandske 200-250 km ekstremløb (Jungle Marathon 2007, Atacama Crossing 2009, Sahara Race 2009 og Nepal 2011).

Løbesko - New Balance Minimus Road V2

Denne pangfarvede model er en suveræn asfaltsko. Det var faktisk neonfarven som fangede min opmærksomhed. Og så ser den meget futuristisk og strømlinet ud.

Skoen vejer kun 175 gram og med et 4 mm drop fra hæl til tå, gør det foden mere parallel med underlaget.

Modellen er designet til både at løbe med/uden sokker og er det tætteste til barfodsløb.

Skoen sidder godt i hælen men er mere rummelig foran, end jeg er vant til. Som de fleste løbere lander jeg på hælen i mine almindelige løbesko, heldigvis har disse landinger indtil videre ikke givet mig synderlige skader.

Efter at have prøvet NB Minimus Road V2, har det givet mig stof til eftertanke, for jeg løber ikke på samme måde som med almindelige løbesko.

Jeg har automatisk ændret løbestil når hælstøtten ikke længere er til stede, jf. droppet fra hæl til tå. I stedet lander jeg med forfoden og sætter af med forfoden.

Det har været en ren fornøjelse at løbe 10 km med forfoden, dog kan jeg mærke at man lige skal vænne sig til at benene bliver brugt på en anden måde.

To små minusser skal dog nævnes, det er lidt trættende at småsten hurtigt sætter sig fast i sålen når der løbes - for det første går det lige op i foden, for det andet kan du høres på lang afstand. ”Klonk-klonk-klonk”. Derudover skal jeg vænne mig til, at fronten på skoen er lidt bredere.
Hvorom alting er, håber jeg på sigt, at denne model kan blive en af mine foretrukne natural running shoe.

Bonusinfo:

Hvis du vil vide mere om NB Minimus, kan jeg anbefale websitet iloebesko.dk, som har skrevet en god guide/anmeldelse af NB Minimus forskellige modeller (Road/Trail).

Læs den her.

Trail sko - Inov-8 Roclite 315

Denne model blev testet i forbindelse med Sahara Race 2009. Sålen er udformet således at man står fast i sand, mudder og græs samt ujævnt terræn. Overdelen er dækket med fintmasket lag af nylon således at der ikke kommer sand i skoen. Dog er der ikke så meget støtte i skoen. Ikke desto mindre er skoen superb til ørkenløb. Vægt 315 gram.

Her er to anmeldelser af Roclite 315

Anmeldelse 1 og Anmeldelse 2

Modellen er udgået!

Off Road Sko - Inov-8 F-Lite 300

Terrænskoen fra Inov-8 som stod distancen til Atacama Crossing 2009. Sålen har en rå sandpapiragtig overflade, hvilket gør dem skridsikker på glatte overflader. Skoen er velegnet til hårdt og ujævnt terræn mm. Vægt 300 gram.

Skoen var efter Atacamaløbet så medtaget (sålen var slidt ned) at den ikke har været brugt siden.

Her er to anmeldelser af F-Lite 300

Anmeldelse 1 og Anmeldelse 2

Modellen er udgået!

Off Road Sko - Inov-8 Mudclaw 330 O

En meget aggresiv og slidstærk terrænsko fra Inov-8. Skoen blev testet til Jungle Marathon 2007 og kan varmt anbefales. Er yderst velegnet til underlag som mudder, sand, vand mm. Vægt 330 gram.

Her er to anmeldelser af Mudclaw 330

Anmeldelse 1 og Anmeldelse 2

Modellen er udgået!

Trail Sko - Inov-8 Flyroc 310

En trailsko ud over det sædvanlige. Den er suveræn til både off road og blandet terræn. Vægt 310 gram.

Her er to anmeldelser af Flyroc 310

Anmeldelse 1 og Anmeldelse 2

Modellen er udgået!

Løbesko - Nike Lunar Trainer Livestrong (Speciel Edition)

Livestrong modellen her er en speciel edition Nike Lunar Trainer sko lavet i samarbejde med Lance Armstrongs Livestrong organisation.

Udover at skoen er super let og lækker at løbe i, støtter den samtidig kampen mod kræft. Den blev købt i 2008 i forbindelse med New York Marathon.

Modellen er udgået!