Mine sponsorer/ samarbejdspartnere:

GoLite

 

sidste nyt

Blogindlæg fra 2009

November - December 2009: 2 måneders blandet opfølgning og tilbageblik.

Hej alle,

Her har I 2 måneders blandet opfølgning og tilbageblik:

Efter en måneds restitution er jeg ved at være ovenpå igen. De gange jeg har været ude og løbe eller styrketrænet, har været med besvær. Mine benmuskler er mere trætte og jeg er blevet svagere styrkemæssigt. Så nu gælder det om at få fyldt depoterne op og få min muskelmasse tilbage.
 
Min hjemmeside er blevet opdateret i form af, at samtlige ekstremløb har fået sin egen fane. Jeg var lidt ærgerligt over at Jungle Marathon ikke havde sin egen fane. Det er nu ordnet. Derudover er der lagt nye videoklip til alle løb. Nyd dem!

Flere af mine medløbere fra Sahara Race har tilmeldt sig Racing The Planets (RTP) Australia Race til medio april 2010. Det skulle være et de hårdeste løb RTP til dato har arrangeret. Desværre skal jeg ikke med, men vil sandsynligvis følge løbet over internettet.

Det gør nu ikke så meget, at jeg ikke skal med, for der venter mig nemlig en om end større oplevelse på cirka samme tid som Australia Race. Jeg skal nemlig være far til en dreng ca. den 14. april. :-)

Derudover har december også været præget af julefrokoster, og en uges daseferie til Egypten - som om én gang i Egypten inden for 2 måneder ikke var nok. :-)

Når man ser tilbage på året der er gået, så er der sket en hel del.

Løbemæssigt har det været en rutsjebane. Det gik dårligt til Atacama Crossing 250 km i forhold til mine forventninger. Min coach Jacob havde gjort mig fysisk klar til løbet, men jeg havde ikke taget højde for den tynde luft, så jeg røg ned på røv og albuer pga. dehydrering og opkast, hvilket mundede ud i en 57. plads. En hård lærestreg kan jeg hilse og sige.

Bedre gik det til Sahara Race 250 km. Min træningsperiode har ikke været intensiv , men mine forberedelser har minutiøst været bedre. F.eks. en mindre 25 L rygsæk i forhold til Chile’s 32 L rygsækken. Samtlige mad produkter er blevet pakket om og vakuum presset. Remme og bælter er blevet klippet af til det nødvendige etc. Kom også i kontakt med et smart-tube (drikke)system, som grundlæggende er en drikkeslange som kan monteres på en colaflaske. Den sparede mig for en camelbak (drikkeblære) i rygsækken i Egypten. Det var en ren fornøjelse at pakke rygsækken og det endte med en 12. plads.
 
Jeg har fået testet en del udstyr, både hvad angår sko og rygsække, men også energiprodukter. Til Chile brugte jeg bl.a. SIS (Science In Sport) protein- og restitutionspulver i kakaoform, det smagte godt herhjemme men ikke på selve turen. I Egypten brugte jeg Perpetuem og Recovery fra Hammer Nutrition. Det er et vedvarende energi- og restitutionspulver som smager væsentligt bedre end SIS.

Mine skader har heldigvis været begrænset. Det har været et overanstrengt knæ og stafylokokker i det ene ben. Lige før Sahara Race har jeg fået en skulderskade som jeg stadig døjer med.

Sidst men ikke mindst, så har 2009 været præget af den gode nyhed at jeg skal være forælder til en bette dreng. Med det i tankerne har jeg lovet kæresten at jeg ikke løber de lange løb til næste år, selvom Racing The Planet har inviteret mig til et 250 km ekstremløb på Antarktis i 2010, også kaldet "The Last Desert". Den må jeg have til gode til 2012, så det bliver kun til marathons mm.

Vi ses i det nye år. :-)

Glædelig jul og godt nytår

Christian

Tilbage til top

Oktober 2009: Sahara Race - 6. etape og prolog

Enden på Sahara Race 2009

Sidste dag af Sahara Race foregår i Cairo ved Giza pyramiderne og Sfinksen. Her skal den sidste etape løbes – ca. 1 km, hvilket vil sige at det er ren paradeløb. 
Men hvilket paradeløb. Der er ikke mange som får mulighed for at løbe rundt mellem pyramiderne.

De første løbere som skal af sted er den førende mand og kvinde. Det er italienske Paolo og sydafrikanske Ericka. Begge får lov til at løbe med deres nationalflag. 
Resten af os skal vente i mindst 5 minutter før vi kan få afsluttet Sahara Race.

Af en eller anden årsag går det utroligt langsomt for de to løbere. Da de 5 minutter er gået, får vi grønt lys til at starte og vi stormer nærmest op af bakken og hen forbi den første pyramide. Nu vil vi ha’ det overstået. Vi er alle sultne og der er pizza og kolde drikkevarer ved målområdet.

Men de forreste løbere bremser os alle, da vi bogstaveligt ånder Paolo og Ericka i nakken. Vi skal holde tilbage, bliver der råbt. Flere løbere bliver utålmodige og begynder at skændes. Jeg vælger at tage billeder af pyramiderne i stedet for at blande mig. Nu kan vi se målområdet, og det var startskuddet. Alle begynder at løbe igen. Jeg prøver at løbe alene og nyde øjeblikket. Kan se den røde løber nu og der står kameler på begge sider. Et større band står og spiller bag mållinjen. Da jeg kommer i mål er jeg et stort smil. Sahara Race 2009 er nu overstået. Med en medalje om halsen kaster jeg mig over pizza og sodavand. 
Hvilken afslutning, det har været en rigtig god uge for mig som resulterede i en 12. plads. Det tror jeg også, at det har været for den anden dansker, Michael, som fik en flot 36. plads. Der har været et par nedture, men også nogle gode opture. Stort tillykke til dig, Michael.

Mellem alle os løbere går egyptiske sikkerhedsfolk rundt og tager billeder samt videooptagelser af os. Under hele løbet har der været civile sikkerhedsfolk, også kaldet Tourism Police med automatvåben og holdt øje med os.

Sikkerhedsfolkene sender lange og sultne øjne efter pizzaerne og drikkevarerne. Med håndfagter får de krejlet sig til noget mad. Efter at den sidste løber er kommet i mål, skal vi alle tilbage til hotellet. For i aften er der rigtig mad på bordet, præmiering af de førende løbere, billeder og videoklip for hele ugen.

Prolog

Nu sidder jeg trygt i Danmark og tænker tilbage på den forgangne uge. Jeg er træt i benene og har lidt svært at forstå at det gik så godt - fra en 25. plads til en 12. plads. Min 4. og 5. etape var disponeret rigtig godt. Både med hensyn til løbetempo og væskeindtagelse. Min 2. og 3. etape var lidt langsommere end jeg havde regnet med. 
På den anden side, havde jeg ikke taget det med ro, var slutresultatet måske blevet noget andet. Overordnet set er jeg fuldt ud tilfreds. Jeg gjorde det så godt jeg kunne. I kan se resultatlisten her og selve rutebeskrivelse af Sahara Race her

Varmen generede mig ikke, heller ikke da den toppede de 51 grader. 
Udstyrsmæssigt havde jeg disponeret det godt. Jeg havde hverken taget for meget eller for lidt med. Kravet for mad var 14.000 kalorier i alt. Jeg tog ca. 18.000 kalorier og det dækkede mit behov. Alt mit grej kunne være i min 25 liters rygsæk. Der var mange løbere som var imponeret over, hvor lidt mit udstyr fyldte. Men det er en del af selve forberedelsen, at komprimere, minimere sit udstyr så meget som muligt. F.eks. erstattede jeg emballagen på alt det frysetørrede mad med mindre ziplock poser og det blev så vakuumpakket. Voila, så fylder maden det halve!  

Skader har jeg ingen af, kun to små vabler! Andre har været mindre heldige, der var f.eks. en svensker som måtte skære sine sko op, så de kunne passe hans fødder. De var tapet ind med bandage pga. kæmpe vabler og løse negle.
For mig var Sahara Race et super godt løb og jeg kan ”varmt” anbefale det.

Vi ses 
Christian

Tilbage til top

Oktober 2009: Sahara Race - 5. etape

5.etape er nu løbet

Idag skal vi løbe den lange etape på 87.6 km. Igår fik vi at vide at feltet vil blive splittet op i to grupper, de 16 førende i en gruppe som først skal løbe kl. 9 og resten af pøblen kl. 6. Så det gælder om at få noget søvn inden start.

Kl 0430 vågner de fleste af os. jeg prøver at få noget mad indenbords og kan kun få noget instant nudler ned.
Min rygsæk er blevet en del lettere, dels ved at jeg har givet en del af mine proteinbarer til mine koreanske teltvenner, de er helt pjattede med dem. og det meste af mit mad er spist op.

Da starten går er her stadig mørkt og det gør det væsentlig nemmere at løbe. Vi skal igennem 8 checkpoints (CP) før vi er i mål. Planen er at løbe de første 2 checkpoints, og efterfølgende løbe 10-15 min, gå 30-60 sekunder, løbe 10-15 min.

Jeg følges med Michael til første CP. Vi ligger i top 5 i vores gruppe, en japaner og en englænder har overhalet os og ligger lang foran os. Bag os er et team fra New Zealand og USA, de kommer tættere på, hvilket jeg ikke er helt tilfreds med, for jeg ligger bag i dem i den samlede stilling.

Efter cp 1 fortsætter jeg det samme pace uden at holde pause, Michael vælger at hoppe af vognen og jeg løber nu alene. Der er kun 2 foran mig nu, og målet er at indhente dem stille og roligt. Efter CP 2 er englænderen indhentet og jeg får noget afstand. Kroppen har det godt, alt er i balance, og jeg fortsætter min rytme.

Omkring CP 3 er kl 9 og den første gruppe starter nu.
Ved CP 4, som er i en lille landsby får jeg at vide at japaneren er 10 min foran mig, dvs ca 1 km. Det tegner godt. På CP får jeg også en lille kop mint the, fantastisk.

Terrænet er varieret, noget er sværre at løbe i (sand dunes) men jeg klager ikke. Det begynder også at blive varmt og jeg kan mærke at solen brænder på benene og i nakken.

Ved CP 5 får jeg kontakt med japaneren, han sidder og slapper af. Her er tidspunktet til at komme forbi ham.

Får fyldt mine vandflasker og jeg drøner videre. Japaneren skynder sig at pakke sine ting og prøver at følge mig. Det bliver ikke idag, og jeg racer op af flere sanddunes uden at se mig tilbage.

Japaneren er ikke til at se og jeg formoder at han ikke kan holde samme pace, nu gælder det om at få noget afstand. Nu er det mig som sætter fodsporerne til de andre, hvilket er en god fornemmelse. her er ca 40 grader men det generer mig ikke.

Flere gange løber jeg på kilometerlange sletter. Prøver at spotte om der er nogen bag mig - uden held. Da jeg ankommer til CP 7 er der mindre end 20 km til mål. Ca 2 timer og det hele er overstået.

Det er blevet køligere og solen vil snart gå ned. Nu vil jeg bare i mål før det bliver mørkt. Mellem hvert CP er der et flag som markerer at du nu har løbet halvsvejs. Det bliver belønnet med vingummier med elektrolytter.

Mine ben er ømme men ikke i krampemode, så tempoet er det næsten det samme. Jeg er træt men glad for at jeg er førende i min gruppe - vi snakker om ca. 80 løbere.

Får at vide ved CP 8 at nu er der kun 8.1/8.6 km tilbage. Yes, ca en times løben tilbage. Idet jeg ser flaget, ved jeg at nu er der kun små 4 km. Min ene sko får pludselig fat i en sten som springer op og rammer mig hårdt lige på anklen. Det resulterer næsten i et styrt. "Rolig rolig, ingen skader nu" er min første tanke og jeg tager det med ro.

Ruten føles som om den ingen ende vil tage, op og ned af den sandbanke efter den anden. Hvor bliver campen af? Nu begynder det at blive mørkt, fu.. det kan ikke være rigtigt...er frustreret fordi jeg ikke kan se campen.

Efter 10 min banden ser jeg endelig lejren, naturligvis på toppen af en kæmpe sandbanke.

Da jeg kommer op på toppen, har arrangørene stadig ikke set mig, før jeg får råbt haalloo! De bliver helt febrilske, for de har lige sat lejren op og der er hverken bål, lys i målområdet eller læger til stede.

Tiden blev ca 11t51m efter 87.6 km. Og jeg kom som den første i mål. Nu glæder jeg mig til at følge de andres tider, både fra min gruppe men også den anden gruppe.

Fredag

Idag skal vi bare slappe af og nyde solen. Har lige fået de samlede resultater og jeg ligger nr. 12. et spring fra nr. 25 til 12, bedre end jeg regnede med. Tiden blev 38t05m. Havde ikke forventede det helt store, så jeg er godt tilfreds. Michael blev nr. 35 så stort tillykke herfra. Det er utroligt godt gået!

Jeg har kun fået to små vabler tiltrods for jeg har haft en masse sand i mine sko.

På lørdag, skal sidste etape løbes. men det er kun 1 km ved giza pyramiderne i Cairo. Det blliver a walk in a park. :-) Og den samlede stilling bliver der ikke rørt ved.

Hvis der er mulighed for at skrive lørdag, kommer der noget mere på bloggen.

Det har været et godt løb, men en masse gode oplevelser.

Vi ses
Christian

Tilbage til top

Oktober 2009: Sahara Race - 4. etape

4. etape er nu løbet

I nat var det koldere end de øvrige nætter, men jeg fik sovet lidt. Idet vi er 9 personer i et telt skal der ikke meget til før man vågner. Dagens etape er kun 40 km. Til coursebriefing fik vi at vide at gårdagens etape var varmere end forventet - 49 grader. Og det bliver ikke bedre idag...

Da starten går, er strategien allerede lagt: løbe 10 min og gå i 5 min etc etc. Der går ikke langt tid før Michael kommer op til mig og vi følger strategien til 1. checkpoint (CP).

Jeg synes at tempoet er ganske godt og jeg har det godt. Michael vælger at hoppe fra lidt efter CP. Det er et helt andet tempo end igår. Jeg forstår godt at han vil køre sit eget tempo, så vi skilles.

Jeg kommer op til en new zealaender, Daniel og vi løber nu 5 min løb og 5 min gang, og det kører. Får dog hovedpine på et tidspunkt og ved det næste checkpoint får jeg noget smertestillende.

Vi bliver ved med at overhale løbere og da vi kommer i mål ca 6 timer, ender vi som nr. 12 og 13. Nu sidder jeg og venter på at høre hvordan det er gået med Michael.

Det bedste er at jeg har det væsentligt bedre idag end igår. Så nu glæder jeg mig til imorgen så vi kan få løbet den lange etape - 87.6 km.

Vi ses imorgen
Christian

 

Tilbage til top

Oktober 2009: Sahara Race - 3. etape

Hej alle

Vågner kl 06 og gør mig klar til at klargøre rygsaekken mm saa vi er klar til kl 08.
Havde lidt problemer med kramper efter gårdagens etape, som tog det meste af aftenen at få bugt med.

Til coursebriefing får vi at vide at dagens etape er på 42,5 km. Det forlyder at flere er udgået, men vi får ikke rigtigt noget at vide.

Mine ben er lidt ømme og jeg har i mit stille sind besluttet mig for at tage det med ro. Michael og jeg ønsker hinanden held og lykke. Etapen starter med et par sandklitter som skal bestiges. Sandet er blødt men det er stadig køligt og det gør sandet hårdere. Jeg hører én bag mig, og ser Michael komme op til mig. Vi vælger at følges igen igen, vi har nogenlunde det samme pace.

Man kan mærke på solens varme at det er blevet formiddag, temperaturen er på de 36 grader i skyggen. Sandet er blødt, fint som pudder og man synker i det. Det gør det hårdere at løbe i. Farten bliver sat ned. I stedet for at brænde for meget krudt af idag, går vi 10-11 min pr km. ved 14 tiden er her stegende hedt, 44-45 grader med meget lidt vind. Vi har det hver især ganske godt, særligt da vi kommer i mål. Tiden blev 8 timer og jeg er godt tilfreds. Får at vide at der er en del som har fået skader i form vabler og forvredne knæ.

Nu er vi over halvvejs. Kun 2 lange etaper tilbage. Den sidste etape er kun på en km ved giza pyramiderne i Cairo.

Jeg har det væsentligt bedre idag end igår, så nu glæder jeg mig til 4. etape. 

Vi ses imorgen
Christian

Tilbage til top

Oktober 2009: Sahara Race - 2. etape

I nat har det regnet! hvem sku tro at det ville regne herude. Det er ikke længere koldt om natten, tværtimod. Vi kan kun håbe at det vil gøre sandet hårdere.

Ruten i dag er 44 km med et par ordentlige sandbanker til sidst. Så den skal nok blive hård. Vi fik at vide til coursebriefing at der var ca. 51 grader varmt igår. Håber ikke at det bliver ligeså varmt idag.

Da starten går, vælger jeg strategien at tage det roligt i form af løbe lidt og gå lidt. Michael kommer op på siden af mig og vi følges et godt stykke vej. Vi snakker om vejr og vind, og har alt i alt en hyggelig sank.

Michael har problemer med sit ene knæ og får noget paincreme på 1. checkpoint (CP), i håb om at smerten vil forsvinde. Dog uden held så ved CP 2 skilles vi, for han ville ha besked om sit knæ. Det var hårdt at løbe i 40 graders varme og stegende sol. jeg fokuserede på de løbere foran mig, og nogle indhentede jeg bare ved at gå hurtigt. Den strategi fortsatte jeg resten af etapen. Det var naturligvis også en del som overhalede mig, men jeg er ligeglad. Mellem sidste checkpoint og mål får jeg en krise: småkramper og smertefulde mavekramperkommer i bølger, jeg må trække vejret stille og roligt i løb, for at få kramperne væk.

Nu er jeg endelig i mål efter 7t 25m. Træt men glad for at jeg ikke har det værre. Nu gælder det om at få noget at spise og noget koldt at drikke. Er ret imponeret over hvor varmt ens drikkevand kan blive undervejs og det er næsten udrikkeligt.

En del er udgået, hvor mange helt præcis vides ikke endnu.

Den førende løber er Mehmet Danis (Matt) som jeg bor i telt med. Han vandt også denne etape, men 2'er og 3'er tæt på. Har ingen anelser om hvilken placering jeg har efter idag og jeg er også ligeglad.

Ruten imorgen er ca 42 km så den kan vi jo kun glæde os til :) Det jeg glæder mig allermest til er en god nats søvn.

Vi ses imorgen

Christian

Tilbage til top

Oktober 2009: Sahara Race - 1. etape

Lørdag
Hej alle,

Nu er vi endelig ankommet til basecamp, det tog kun 11-12 timer, samt en bus som brændte sammen undervejs. Heldigvis starter løbet kl 09 så vi har lidt tid til nogt søvn.

Ved check in af udstyr fik vi et hæfte med ruten af Sahara Race og den ser således ud:

1. etape, Farafra, er på 34,3 km, flat open sand next to road m en sværhedsgrad på moderate.
2. etape, the white desert er på 44 km og er fra moderate til difficult. through soft sand until reaching dunes. 
3. etape, table top, er på 42,5 km. Difficult to moderate. navigate dune ridges and rocky areas. 
4. etape, Ice Cream Cone er på 40,5 km  fra difficult to moderate. Climb to a limestone plateau and follow track on the top.
5. etape, the black desert, er 87,6 km og består af combined golden sand with volcanic stone. svingende fra moderate til difficult
Søndag
Vågner kl 06 og min overlæbe er hævede markant, men kun på den ene side. Jeg er blevet bidt af en bug. Der er flere løbere som er blevet bidt, nogle mener at det er en edderkop som har bidt os, andre mener at det er noget andet. Er i tvivl om at jeg skal ha noget antihistamin, men vælger at lade være. Det kan forårsage træthed og det er ikke en start jeg ønsker mig.

Efter en kort course briefing, hvor vi får at vide at ruten i dag er på ca. 34 km og at temperaturen ville ligge på omkring 38 grader i skyggen og 44 i solen.

Da starten går vælger jeg at tage det med ro, i mit eget tempo. Der går ikke lang tid før danskeren Michael kommer på siden af mig, og vi vælger at følges ad et godt stykke tid. Der skulle ha været en 3. dansker med, men han valgte at melde fra et par dage forinden.

Jeg kan hilse og sige, at en ørken ikke bare er en ørken. Vi løber i alt slags terræn, det hårdste terræn er det bløde sand. Man synker i for hver skridt man tager. Ikke desto mindre er det noget fantastisk natur vi er omgivet af.

Efter en times løben når vi checkpoint (CP) 1. Det kører for os og vi ligger godt fremme i feltet. 
I løbet af den næste times tid, får Michael små problemer og jeg vælger at løbe videre. Jeg når CP 2 efter en times tid.

Nu er solen næsten helt oppe og temperaturen er på de 35 grader og der er en varm vind ligeså. Du kan ikke mærke at du sveder for det fordamper rigtigt hurtigt. Da jeg når CP 3 efter ca 1.2 time har jeg fået en masse sand i skoene og får dem herefter tømt. Nu er der kun en CP tilbage og den er i campen. Jeg kan ikke løbe særligt hurtigt pga terrænet så der bliver gået til. Vandet i mine flasker er varmt og du har ikke lyst til at drikke det, men det bliver tvunget ned.

Efter 1.4 time ser jeg målstregen, og med ondt i hovedet og en vabel på storetåen småløber jeg i mål. Prøver at få en masse vand indenbords pga en mild dehydrering. Det tager ca tre timer før hovedpinen er væk, men jeg har stadig ikke fået tisset af (tegn på at man frisk igen).

Nu har jeg fået lidt at spise og er på vej iseng. Forhåbelig blive jeg mere frisk imorgen end idag.

Vi ses i morgen
Christian

Tilbage til top

Oktober 2009: Egypten - Here I come

Nu er jeg på vej til Egypten, på vej til et eventyr på 250 km baseret på sved, ømme muskler og forbandelser.  Men det bliver også en tur med masser af spas og godt humør. Vi ses til første etape.

Sahara Race 2009 2 days and couting
Om få  dage står jeg i Sahara i Farafra Oasen 8 timers kørsel syd for Cairo. Alt er klar. Nu venter jeg bare på at det biiver søndag.

Rygsækken er blevet pakket flere gange for at optimere de 25 liter min rygsæk indeholder. Indtil videre kan det hele være der.  I forhold til tidligere løb, Jungle maraton og ørkenløb i Chile, har jeg primært valgt at bruge drikkeflasker i stedet for vandblære.  Nu får vi at se om det kan svare sig. Samlet kan jeg bære 1,5 liter vand fordelt på 3 flasker.

Min rygsæk med grej og mad vejer cirka 7 kg. - uden vand, hvilket  er omkring 3 kg mindre end Atacama Crossing 2009 i Chile. Den endelige vægt bliver til gear check på lørdag.

Hvad indeholder rygsækken så?  7 dages rationer med en gns. kalorieindhold på omkring 2.600 kcal. Minimumskravet er 14.000 kcal svarende til 2.000 kcal om dagen. Maden til sammen vejer omkring 4.7 kg.

Hvad for mad er det så? Udover det frysetørrede mad (jæger-/sigøjnergryde, kartoffelmos, pasta bella mm.), nudler og bouillontern, er der også snack i form af nødder og vingummi med elektrolytter.

Ved siden af maden har vi energi-gels/barer, proteinbarer,samt energikrudt (i pulverform), elektrolytter i pilleform samt restitutionspulver, som øger restitutionstiden markant. Førstehjælpsudstyr indeholder  vabelkit, skalpel samt smertestillende piller.  

Nå ikke mere snak om udstyr, nu glæder jeg mig bare til at gense mine bekendtskaber fra Atacama Crossing her på fredag.

Jungle Marathon 2009 er nu løbet – uden dansk deltagelse
I år har der igen været Jungle Marathon og det var med den største deltagelse nogensinde, desværre ingen danskere. Hvis du er tvivl om hvad jungle marathon er, kan jeg hertil fortælle at løbet foregår i Amazones jungle i det nordøstlige Para område i Brasilien. Der er to distancer, 100 km og 200 km. De 200 km er fordelt på  6 etaper over 7 dage.  For de 100 km er det 4 etaper over 4 dage. Ruten er markeret med strimler igennem  jungle, sumpe, mudderskrænter samt kilometerlange bakker. Udover det skal du døje med ca. 35 graders varme og en luftfugtighed på de 90-100 %.

Se den officielle webside for Jungle Mararhon her samt et kort resume af årets Jungle Marathon (uddrag fra  http://www.dourun.dk )

Du kan også læse en beretning om jungleløbet i LøbeMagasinet her

Hvis du vil læse lidt om Jungle Marathon på dansk kan det gøres her.

Christian

Tilbage til top

September 2009: Så er det dømt pyramidetid!!

Tænk at der er mindre end 42 dage tilbage til afrejse. Det bliver fedt, at få den ophobede træning ud af kroppen og komme i gang. 
Racing The Planet (RTP) har omsider sendt den endelige udstyrsliste til Sahara Race 2009. De første 5 sider vedrører de obligatoriske ting man skal have med. De resterende sider er efter eget valg. 

Jeg har det meste af de ting som RTP kræver og lidt til. Nu gælder det om at få sorteret sine ting og få rygsækken ned i vægt. 
Har fået styr på hvornår jeg skal af sted og hvilket hotel jeg skal logeres ved ankomst til Cairo.

Jeg har døjet med et par små skavanker i den ene fod, nærmere ydersiden af hælområdet. Når jeg løber i ujævnt terræn og træder i en bestemt vinkel, kommer der et jag. Jeg håber, at det er noget som går over snarest. Ellers går træningen ok, ville gerne løbetræne noget mere, men tiden har desværre ikke været til det. Så jeg må nøjes og være tilfreds med det der bliver løbet.

Kan rødbedesaft forlænge ens udholdenhed?

Der er kommet en interessant artikel omkring rødbeders evne til at forlænge ens udholdenhed.
Kort fortalt så viser en britisk undersøgelse, at du ved at drikke en halv liter rødbedejuice dagligt kan øge din fysiske udholdenhed og øge motion udholdenhed med op til 16 %. Undersøgelsen er publiceret i Journal of Applied Physiology.  Jeg vil ikke gå dybden med artiklen, men du kan læse den her.

Ikke desto mindre, har jeg har fået æren af at teste krystaller af rødbedesaft eller om du vil ”Instant Rødbedesaft”. Det er i vakuumtørret rødbedesaft og når det hældes i vand o.lign så giver det en spruttende lyd og naturligvis en flot rødlige farve. Det bliver brugt i min mysli og i frugtsmoothie. Det smager ikke vanvittig godt, men hvad gør man ikke for at få noget mere udholdenhed.

Det eneste jeg vil bemærke med artiklen er, at testgruppen fik solbærsaft som placebodrik. Solbær har et højt indhold af antioxidanter af typen pro-anthocyaniner. Ifølge en norsk undersøgelse viser det sig at tilskud af antioxidanter kan hæmme ens udholdenhed. Artiklen kan læses her.

Så nu er spørgsmålet om rødbedejuicen virkelig kan forlænge ens udholdenhed eller om det virkeligheden var solbærsaften som reducerede testgruppens formåen i forhold til den rødbedejuice gruppen?

Jeg vil lade spørgsmålet stå åbent.  

Vi ses til oktober

Christian

Tilbage til top

August 2009: 2 måneder tilbage til Sahara Race mm.

For kort tid siden kom posten med mine stofmærker fra Racing the Planet, som skal bruges til Sahara Race. Nu er der mindre end to måneder tilbage, før jeg befinder mig i Egypten i fuld gang med endnu et 250 km ørkenløb. Føler jeg mig klar? Næh ikke rigtigt, men det bliver jeg. Har jeg alt udstyret? Det skulle jeg mene. Ikke desto mindre, så glæder jeg mig mere og mere jo tættere vi nærmere os. Ud fra startlisten er der nu 3 danskere, som skal deltage i år. Det skal nok blive sjovt at hænge ud med dem.

Nyt design på adventurerun.dk
Så er første udkast til et nyt design til websitet ved at være på plads, og det kan ses her. Jeg synes, at udkastet er lige i øjet. One Shot Media står for designet, og det er bare et spørgsmål om tid, før det bliver færdiggjort.

Er løb godt for ens knæ?
Flere undersøgelser viser åbenbart, at længere tids løben ikke giver knæskader som man før har troet. I en undersøgelse fra Østrig foretog man en MRI skanning på en række marathonløberes knæ før og efter Wien Marathon i 1997. 10 år senere skannede man de samme løbere igen. Resultaterne var overraskende, idet ingen af de skannede marathonløbere havde skader i knæleddene. Kun en enkelt deltager havde store problemer med knæet, og han stoppede med at løbe allerede før Wien Marathon i 1997.   

Stanford Universitet har ligeledes undersøgt forholdet mellem lang distance løb og slidgigt. Man ønskede at finde ud af, om der var forskel på udviklingen af slidgigt hos løbere i alderen 50-60 år og ikke-løbere i samme aldersgruppe, i en periode på næsten to årtier.

Da undersøgelsen startede, var 6.7 % af løberne ramt af slidgigt i en mild grad, mens ingen i kontrol gruppen havde problemer med slidgigt i knæene. Men efter 20 år havde løberne færre problemer med knæene end kontrol gruppen: kun ved 20 % af løberne kunne man konstatere en gigtændring hvorimod ændringen hos ikke-løbere var på 32 %. Knap 2 % af løberne var kraftig ramt af slidgigt sammenholdt med 10 % i kontrol gruppen. Gruppen af løberne er nu i 70-80 års alderen og løber stadigvæk.

Tidligere har man troet, at jo oftere vi løbere var ude og løbe, jo større var sandsynligheden for, at vi ville udvikle slidgigt i knæene. Tværtimod viser disse undersøgelser, at vi roligt kan fortsætte med at løbe, og at løb endda mindsker risikoen for knæ problemer.

Artiklen kan læses her: Can Running Actually Help Your Knee?

 

IFK Brutal Cross 2009
For første gang har Idrætsforeningen Flyvestation Karup (IFK) haft deres øvelsesterræn åbent for et motionsløb: IFK Brutal Cross, med følgende distancer: 5 km, 10 km og ½ marathon. Det forlød at ruten var meget kuperet, så det var lige noget for mig.
På selve dagen (20. august 2009) var vejret med os, solskin, næsten ingen vind og omkring 30 grader. De løbere som skulle løbe ½ maraton var sat til kl. 10, heraf undertegnede. 
Mine forventninger til løbet var at komme igennem og løbe i det pace, som jeg skal løbe til Sahara Race til oktober. Forberedelserne til løbet har næsten ikke været der, dagen forinden løb jeg DHL-stafetten (5 km), hvor jeg gav den rimelig gas. Det kunne jeg mærke til IFK Brutal Cross.
  
Lige før start, fløj to jetjagere meget lavt over startområdet. Hold kæft det bragede! Jeg tror det var en hilsen til løberne. 
Da starten gik, havde jeg glemt alt om at holde tilbage, for hvor svær kunne ruten være? Jeg blev klogere, meget klogere og farten røg ned, helt af sig selv. Mine ben ville ikke som jeg ville, og min rytme til at få et godt pace var ikke eksisterende… jeg led og måtte ned og gå et par (flere) gange på de stejle bakker. Mit ur var heller ikke blevet sat i gang ved starten, så det fik jeg først sat i gang ved 2. eller 3. km. Det var noget rigtigt L.O.R.T.!

Selve ruten var grus-/sandstier med mange store vandhuller og mudderområder. Tanks og andre store køretøjer havde sat deres spor i sandet mange steder, så du kunne løbe i sporene.

På et tidspunkt løber man ind i en meget lille landsby med et par huse på begge sider af vejen, som hæren bruger til forskellige træningsformål. Da jeg løb forbi, var der grupper af soldater på vej ind i husene hvor de åbnede ild efter at have kastet granater ind. Det virkede lidt uvirkeligt, men det er åbenbart sådan man foretager en hus til hus undersøgelse. Gad vide om de skulle til Afghanistan?

Flere gange kom der helikoptere flyvende omkring os. Brag fra tanks og skudsalver hørte jeg også.

Tilbage til pinslerne. Først ved de 13-14 km begyndte jeg at få et flow i benene. De sidste løbere som havde overhalet mig, fik jeg kontakt til og ved en af vandposterne løb jeg forbi dem.    

Da mål området dukkede op i horisonten, glædede jeg mig bare til at få det overstået. Den hurtigste løber gennemførte på tiden 1:27:54.  Min egen tid blev omkring 1:52:28, min langsomste ½ marathon tid, men det resulterede i en 20. plads ud af 78 gennemførte. 13 udgik undervejs.

Samlet set har løbet været en rigtig god oplevelse. Ikke nok med at løbet er gratis, du får sgu fuld valuta hvad angår kuperet terræn. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg løber IFK Brutal Cross. 

Her er to indslag fra TV2 MidtVest omkring løbet: Indslag 1Indslag 2

Nu glæder jeg mig til at løbe DHL-stafetten igen om aftenen.

Vi ses til september

Christian

Tilbage til top

Juni - Juli 2009: Grænsebrydende ultraløb mm.

Det var overskriften på en kort artikel på dourun.dk omkring undertegnede, hvilket var overraskende, for jeg vidste ikke at den var blevet skrevet. Havde det ikke været for en opdatering af min webside, så havde jeg aldrig set den. Artiklen er åbenbart blevet til, efter at Post MedRundt har skrevet om mit løb i Chile. Men det glæder mig, at der er flere som synes at ekstremløb/ultraløb er spændende. 
 
Lavt aktivitetsniveau  
I de sidste to måneder har mit aktivitetsniveau desværre ikke været så højt. Mine normale 4-5 ugentlige løbeture har grundet arbejde og ture til Oxford (hvor kæresten bor) bevirket, at løbeturene kun har været 3-4 gange om ugen.

Men jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til Sahara Race til oktober hvad angår forberedelse. Med hensyn til træning, så er jeg sgu lidt i bekneb.

Speed kills endurance and endurance kills speed
Som overskriften ganske rigtig siger, så kan man ikke både løbe superstærkt og samtidig være udholdende. Jeg synes nemlig, at jeg sidder i det dilemma. Har et par ½ marathons og et 24 timers løb i august, som jeg skal løbe og her handler det om at løbe hurtigt.

Når jeg tænker tilbage til Chile, så gav jeg også fuld gas i de første to etaper og ”døde” derefter på den 3. etape. Denne gang vil jeg være mere påpasselig med ikke at løbe for hurtigt på de første etaper.

Test af gear mm
Har bestilt mine Inov-8 sko til Sahara Race, Roclite-315, som er velegnet til ørkenløb. Sålerne har et godt ”grip” til både mudder og sand. Overdelen er dækket af et meget fintmasket net, som forhindrer sand i at komme ind i skoen. Skosnuden og siderne er forstærket mod slid og slag. De sidder rigtig godt på mine fødder og så vejer de næsten ingenting – sølle 324 gram.

Har også fået testet et par produkter fra Hammer Nutrition. Det ene produkt hedder Perpetuem og skulle være brændstoffet til udholdenhedssport. Uden at gå i detaljer, indeholder Perpetuem komplekse kulhydrater, soyproteiner mm. og kan spise/drikkes som morgenmad, middag og aftensmad. Det skulle efter sigende holde en kørende så længe man nu er af sted. Jeg synes at det virker efter hensigten, men det vil vise sig til Sahara Race.

Det andet produkt er Recoverite som man drikker umiddelbart efter afsluttet løbetur. Recoverite forkorter ens restitutionstid således at man ikke føler sig helt smadret dagen efter. Det er prøvet og det virker. Man kan stadig godt mærke at man har været af sted dagen før, men slet ikke i samme grad, som hvis du ikke har indtaget Recoverite.    

Hvis man vil læse lidt om Hammer Nutritions produkter og hvordan de bruges, kan guiden ”Guide to Succes” hjælpe dig på vej.

Men ellers vil jeg såmænd ønske jer alle en god sommerferie.

Vi ses i august.

Christian

Tilbage til top

Maj 2009: 2 danskere med i Namibia Race 2009

Min nye bedste ven er et neopren knæbind.
Hvorfor nu det vil læseren spørge om.. Jo jeg har haft problemer med mit ene knæ siden jeg kom hjem fra Chile (15. april). Hver gang jeg har været ude og løbe, gjorde det ondt lige over knæet. 
Selv efter en 3 ugers løbepause, var skaden der stadigvæk. Nu var det på tide at gå til lægen og han gav mig beskeden: Køb et knæbind og løb med det!!  
Nu har jeg løbet med knæbindet i en rum tid og det går væsentligt bedre, så meget at jeg snart kan se en ende på det

Compartment Syndrom
Når jeg tænker tilbage til Chile løbet, har jeg været utrolig heldig med hensyn til skader.
Flere løbere fik betændte vabler. Særligt én løber blev efterfølgende alvorlig syg pga. en betændt vabel. 
Han lå i koma i en periode, fordi den betændte vabel udartede sig og bredte sig til hele benet som voksede til dobbeltstørrelse. Ifølge lægen havde han fået diagnosen akut Compartment Syndrom (en volumenøgning ved blødning og/eller ødemdannelse) og lægerne måtte skære benet op på langs flere steder således at de hævede muskler kunne folde sig ud. I den tid han lå i koma var benet åbent, således at musklerne stille og roligt kunne få sin normale størrelse. Han er nu rask igen og ved godt mod. 

Namibia Race 2009
Den 17. maj 2009 går starten på Namibia Race i Afrika. Der er ca. 200 løbere hvoraf Coach Jacob og en anden dansker (Anders) er tilmeldt. 54 kvinder stiller også op. 38 lande er repræsenteret og rigtige mange har tidligere deltaget og vundet diverse Racing The Planet løb samt øvrige løb.

En af dem er Marco Olmo (60 år) som har vundet Marathon Des Sables 3 gange og et hav af andre ekstremløb.  Så der bliver kamp til stregen.
Jacob skal løbe i et 3 mandsteam, Team Illinois-Denmark og Anders skal løbe solo. 

Ifølge Jacob, bliver det er et af de hårdeste løb, RTP til dato har lavet. Ruten er 250 km, fordelt på 6 etaper over 7 dage, og går igennem flere former for ørkener, blandt andet Namib ørkenen som er en verdens største og ældste. Derudover går ruten igennem Fish River Canyon, som er den anden største bjergkløft i verden og den største i Afrika. Løbet slutter af langs Skeleton Coast som er kendt for en masse skibsbrud. Vejrmæssigt ligger temperaturen på de 40 C om dagen og en del køligere om natten. Etaperne er fordelt således, Etape 1. 39 km, 2. 38 km, 3. 35 km, 4. 100 km, 5. 28 km, 6. 10 km. 
Løbet er nu veloverstået og både Jacob og Anders gennemførte de 250 km, så stort tillykke herfra.

Se link om Namibia løbet her

Diverse test
En ny rygsæk skal testes, Inov-8’s race elite 25 L som kun vejer 360 gram. Den skal prøves af i Sahara Race 2009 her til oktober.

Jeg har også fået afprøvet et produkt Perpetuem, det er det rene krudt (energi) og det kan holde dig kørende på meget lange træningspas.

 
Vi ses til juni

Christian

Tilbage til top

April 2009: Ferie i Chile med refleksioner og familiebesøg

Sidder stadig og tænker tilbage på mine oplevelser ang. Atacama Crossing. Overordnet set, har det været en helt fantastisk tur, blandet med op- og nedture, gode venskaber og en masse grin.

Skader, Udstyr & Farver
Jeg er helt klart blevet klogere på en række områder. Her er lidt status.

Skoene Inov8 F-Lite 300 har været det helt rigtige til ørkenløbet, for antallet af vabler og skader har været nede på et minimum. 2 vabler og 2 hotspots. Ingen løse negle eller blodvabler denne gang.

Det eneste jeg har gjort, var at smøre mine fødder ind i bodyglide/vaseline og tage 2 par sokker på. Skoene er nu helt ødelagte efter 7 dage med tæsk tæsk og atter tæsk. Mine gaiters er også smadret og der skal investeres i et par nye.  

Varmen og den kraftige sol gjorde at jeg fik blærer på benene, og forbrændt ved halsudskæringen i nakken. Rygsækken gjorde at trøjen blev trukket ned og jeg var ikke opmærksom på problemet før det var for sent. Min hud var nærmest sort lige på det område og godt ømt efter løbet.

Den eneste skade jeg reelt fik, var under den 5. etape (den lange march) hvor en seneskedehinde-betændelse i senerne bag det ene knæ gjorde det svært at løbe - jeg havde svært ved at strække benet. Den samme skade fik flere løbere, pga. saltørkenen. 
Ifølge lægernes teori, løber vi på en anden måde i saltørkener end sædvanligt, fordi vi synker ned i saltet og dermed laver et kraftigere afsæt end normalt med fødderne for at komme op igen. Så det døjer jeg med nu, men det er bare et spørgsmål om tid, før jeg er ude og løbe igen.

Jeg fik tilbudt en sovepose af min coach Jacob til at tage med, en skrigende lilla Montbell dunfyldt sovepose som vejer næsten ligeså lidt som min gamle sort/røde LIM +5 fra Haglöefs. Jeg valgte at tage min gamle sovepose med, spørg mig ikke hvorfor, men måske havde det noget med farven at gøre.  

LIM +5 er en lille syntetisk sag på omkring 440 gram som har en komforttemperatur ned til +5 grader, hvilket jeg troede var mere end rigeligt. Jeg havde dog ikke taget højde for at der om aftenen ville blive ned til -5 grader samt at det ville blæse i løbet af natten. Der fik jeg brændt en del unødvendigt energi af, for at holde varmen. 
Så næste gang ser jeg stort på farven af en sovepose og tager den som egner sig bedst til forholdene.

Energi og Mad
Før jeg tog af sted til Chile vejede jeg omkring 64 kg., og var mere eller mindre blevet fedet op. Et bevidst valg i år har været, at tage mere mad med end ellers. Dvs. i stedet for de påkrævede 2.000 kalorier pr. dag tog jeg ca. 3.000 kalorier pr. dag med. Simpelthen for at undgå at jeg røg for langt ned vægtmæssigt. 
Da jeg kom tilbage til Danmark, vejede jeg mig igen, og her lå vægten på ca. 59 kg. og det er efter 8 dages ferie i Santiago, hvor jeg har spist, spist og lidt til. Så jeg har nok alt andet lige vejet mindre.

Energimæssigt røg jeg ned pga. varmen. De energibarer jeg havde taget smeltede og blev til nogle klumpede barer, som jeg ikke kunne få ned. Det var simpelthen for varmt. De passer perfekt til danske forhold, men i 35-40 graders varme, så er det svært at få dem ned.

Mine morgenmadsprodukter som jeg selv havde blandet, kunne jeg kun få ned på de første 2 dage. På de øvrige dage fik jeg brækfornemmelser ved bare at se på dem. Så de røg ud, og dermed blev mit energiniveau også mindre.

Det er helt klart en af grundene til at mit mål om at få en god placering og mit drive fik sig et knæk, særligt efter min ubehagelige oplevelse hvor jeg brækkede mig uafbrudt og senere samme dag røg på infirmeriet til observation i ca. 4 timer pga. dehydrering. Dagene derpå var jeg helt afmattet og mine målsætninger blev herefter justeret.

Nu er jeg blevet mere opmærksom på hvad for mad man har lyst til, efter de lange dage ude i solen. F.eks. er det saltede produkter man har lyst til, lige fra nødder, bouillon, tomatsuppe til nudelsupper i stedet for kakao, vanilje drikke mm. Dog er syrlige vingummier et kæmpehit.   

Restitution i Santiago de Chile mm.
En uge med Kristine og min far Pedro i Santiago efter Atacama Crossing har været en alle tiders ferie og noget ganske særligt. Pedro er taget helt til Chile for at være vores guide og oversætter, hvilket har været ret fantastisk og meget givtigt. 
Jeg har genset familiemedlemmer fra min mors side, som jeg ikke har set siden 1974. Jeg kom til Danmark fra Chile da jeg var omkring de 3 år, og har derfor ingen erindringer om min familie i Chile. Derfor føltes det som første gang.

Det var superskønt at se min bedstemor og moster, som kan huske mig fra da jeg var ganske lille. Det var ret bevægende og de er begge vældige søde. Min kusine som hjalp til med at sætte det hele i stand var alle tiders – fuld af fis. Og min (og Kristines) fødselsdag blev fejret med hjemmelavet lagkage sammen med 6 larmende hunde. Jep, min moster har 6 hunde (5 puddelhunde og en krydsning) og 2 skildpadder som alle bor i et lyserødt hus i en forstad til Santiago.

I Chile spiser man meget - det ses tydeligt på portionsstørrelserne. F.eks en steak kan sagtens veje en +400 gram, men så har du også fået den lille udgave. Og man spiser sent, gerne ved en 23 tiden. Det betød, at Kristine og jeg flere gange sad og faldt halvt i søvn, når vi var ude og spise med min skøre familie.

Her er varmt, omkring de 30 grader, hvilket er mærkeligt når det er efterår her. Byen er meget støjende, biler enmasse 24 timer i døgnet. Der ligger to kæmpe bakker midt inde i centrum som er to grønne oaser, hvor man kan ligge og slappe af og se byen fra oven.

Jeg har ikke fået løbet så meget, for jeg har lår i skoene pga. hævelser (ødem), hvilket ikke er særligt sjovt. Men det er blevet til et par ture. Grunden til hævelserne er jeg lidt i tvivl om, det skete også efter mit jungleløb i Brasilien i 2007.

Nu er det bare om at komme i gang igen, for foråret venter.

Vi ses i maj
Christian

Tilbage til top

April 2009: Atacama Crossing - 6. etape

Den allersidste etape er en lille tur på godt 10 km - halvdelen på kuperet terræn og resten på grusveje, hvor de sidste 400 m ender på torvet af San Pedro. Feltet bliver delt op i 3 grupper, hvor den langsomste gruppe skal starte kl. 09, gruppe nr. 2 kl. 10 og den hurtigste gruppe kl. 11.

Jeg ligger desværre i den første gruppe, pga. dehydrering og skader. Vi er ca. 14 i gruppen og jeg er klar til at give den gas. Har spist en 600 mg. Ibuprofen pille for at mindske smerterne i knæhasen. Rygsækken vejer næsten ingenting og sidder løst på ryggen.

Starten går og jeg humper mig frem, skal have benene varme før jeg kan løbe normalt. Der går 5 minutter og jeg sætter farten op for at komme frem. Der går små 10 minutter før jeg løber alene forrest i gruppen. Kan kun mærke nogle små jag i knæhasen, dog ikke nok til at jeg stopper eller sætter farten ned. Når nu grusvejen og ser at jeg nu har løbet halvvejs. Solen bider og her er varmt. Vender mig om for at se hvor tæt nr. 2 er, langt nok til de ikke kan nå mig. Sætter et godt tempo, tænker at min samlede tid kan ændre sig på den sidste etape. Der skal meget til før tiden ændrer sig, men målet nærmere sig. Kommer hen til et beboelsesområde hvor ruten snor sig igennem. Kan se at mållinien er længere frem.

Med armene i vejret kommer jeg som den første løber i mål på den 6. etape på tiden 1:02:52. Kristine står med en medalje og venter på mig. Jeg gjorde det! 250 km igennem Atacama Ørkenen!

Men da jeg kom over mållinien og glæden har lagt sig, ser jeg at der hverken er fotografer, mad eller drikke. Løbsledelsen har ikke regnet med at løberne vil komme så hurtigt i ml. Så jeg må pænt vente i 20 minutter før maden og drikkevarerne er på plads.

Der går noget tid før de næste løbere dukker op. Alle ser glade ud når de kommer i mål, vi har alle svært ved at indse at nu er det overstået. Flere og flere løbere kommer i mål og der bliver delt sodavand og pizza ud til samtlige løbere. Jeg siger hej til de to andre danskere, Søren og Thomas, som også er rigtige glade for at det er overstået.

Ved 14-tiden er mange af løberne taget tilbage til deres hoteller for at skifte og slappe af. Stan Lee fra Canada, som jeg fulgtes med hele den lange etape, kommer i mål og vi bliver begge enige om at det her, gør vi ikke igen.

Mary G. Adams som er The Founder of Racing the Planet, deltog også i år, og hun mener at ruten generel er alt for hård. Betyder det, at ruten næste år bliver nemmere? Det vil tiden vise. For der er kun én løber tilbage som mangler at komme i mål. En englænder, Alastair Todd, som har haft de værste fodskader i hele løbet. Han har nægtet at give op selvom hans fødder er blevet blodige og betændte. Han sagde at hver gang han tog et skridt, føles det som om at gå på glasskår.

Da klokken nærmer sig tre om eftermiddagen, hører vi at Alastair er lige om hjørnet. Vi begynder alle at klappe og huje da han dukker op. Hele scenariet er så følelsesladet at jeg og flere andre begynder at få tårer i øjnene. Her er en mand som har nægtet at give op og nu står han her, i mål med et kæmpesmil, velvidende at han har kraftige smerter.

Nu gælder om at få skiftet tøj og komme i poolen på hotellet. For i aften skal der festes!

Et kort tilbageblik, mit løb i Chile har været en rollercoaster, Den ene dag kører det på skinner, og den anden går det helt galt osv. Mine målsætninger er også blevet rystet rundt. Jeg havde sat mig som mål at blive top 15, men efter en seneskedehindebetændelse i knæhasen og en tur på infirmeriet, hvor jeg var meget tæt på at få drop og dermed udgå, gjorde at jeg måtte tage det med ro resten af turen. Det er ikke en option at udgå! Så at blive nr. 57 ud af 83 løbere er bedre end at udgå. Jeg er godt tilfreds for jeg er blevet klogere på mange områder som jeg vil bruge til mit næste ekstremløb. Skademæssigt her jeg været heldig, det er blevet til en seneskedehindebetændelse i knæhasen og en vabel og 2 hotspots (gnavesår) på anklerne.

Nu holder jeg ferie i Santiago en uges tid endnu.

Vi ses

Christian

Tilbage til top

April 2009: Atacama Crossing - 3.-5. etape

Det var overskriften på en kort artikel på dourun.dk omkring undertegnede, hvilket var overraskende, for jeg vidste ikke at den var blevet skrevet. Havde det ikke været for en opdatering af min webside, så havde jeg aldrig set den. Artiklen er åbenbart blevet til, efter at Post MedRundt har skrevet om mit løb i Chile. Men det glæder mig, at der er flere som synes at ekstremløb/ultraløb er spændende. 
 
Lavt aktivitetsniveau  
I de sidste to måneder har mit aktivitetsniveau desværre ikke været så højt. Mine normale 4-5 ugentlige løbeture har grundet arbejde og ture til Oxford (hvor kæresten bor) bevirket, at løbeturene kun har været 3-4 gange om ugen.

Men jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til Sahara Race til oktober hvad angår forberedelse. Med hensyn til træning, så er jeg sgu lidt i bekneb.

Speed kills endurance and endurance kills speed
Som overskriften ganske rigtig siger, så kan man ikke både løbe superstærkt og samtidig være udholdende. Jeg synes nemlig, at jeg sidder i det dilemma. Har et par ½ marathons og et 24 timers løb i august, som jeg skal løbe og her handler det om at løbe hurtigt.

Når jeg tænker tilbage til Chile, så gav jeg også fuld gas i de første to etaper og ”døde” derefter på den 3. etape. Denne gang vil jeg være mere påpasselig med ikke at løbe for hurtigt på de første etaper.

Test af gear mm
Har bestilt mine Inov-8 sko til Sahara Race, Roclite-315, som er velegnet til ørkenløb. Sålerne har et godt ”grip” til både mudder og sand. Overdelen er dækket af et meget fintmasket net, som forhindrer sand i at komme ind i skoen. Skosnuden og siderne er forstærket mod slid og slag. De sidder rigtig godt på mine fødder og så vejer de næsten ingenting – sølle 324 gram.

Har også fået testet et par produkter fra Hammer Nutrition. Det ene produkt hedder Perpetuem og skulle være brændstoffet til udholdenhedssport. Uden at gå i detaljer, indeholder Perpetuem komplekse kulhydrater, soyproteiner mm. og kan spise/drikkes som morgenmad, middag og aftensmad. Det skulle efter sigende holde en kørende så længe man nu er af sted. Jeg synes at det virker efter hensigten, men det vil vise sig til Sahara Race.

Det andet produkt er Recoverite som man drikker umiddelbart efter afsluttet løbetur. Recoverite forkorter ens restitutionstid således at man ikke føler sig helt smadret dagen efter. Det er prøvet og det virker. Man kan stadig godt mærke at man har været af sted dagen før, men slet ikke i samme grad, som hvis du ikke har indtaget Recoverite.    

Hvis man vil læse lidt om Hammer Nutritions produkter og hvordan de bruges, kan guiden ”Guide to Succes” hjælpe dig på vej.

Men ellers vil jeg såmænd ønske jer alle en god sommerferie.

Vi ses i august.

Christian

Tilbage til top

Marts 2009: Atacama Crossing - 1.-2. etape

Stage 1 & 2 are finally over. The 1st one took me about 5:50 hr and the 2nd 8:20. 
Stage 1 (35 km) was cruel especially the altitude and the hills. I got cramps all over my body right after crossing the finish line. I properly pushed my body to hard and the penality is waiting. Oh boy did i get punished in stage 2 (41,1 km). I was forced to walk from checkpoint 1 out of 3 cp. The course was hard but with a fantastic view of the Andes mountains. We had a lot of rivercrossing and we also have to sanddunes to get through. It seems to me that i cant get rid of my cramps and I was struggling. The sun is very hot in the desert and i got burned. 
Kristine (my girlfriend) is sweeping the course today and she hasnt come in yet. Im just looking forward to see her in the camp. At least 5 have dropped out of 83 runners. well lets see how im doing tomorrow.

Etape 2: Nu er jeg kommet i mål og jeg er færdig, færdig, færdig. Hele dagen har været præget af kramper. Jeg bebrejder mig selv, at jeg har forceret mig selv for hårdt igår. I dag betalte jeg prisen og jeg måtte gå fra checkpoint 1 ud af 4. Selve ruten var en dræber, men med en fantastisk udsigt, en masse floder skulle krydses, store sandbanker, flere km bakker og en masse ørken. Derudover var solen rimelig hård. jeg er blevet forbrændt hvilket er ret unormalt. 
Har været til lægen for at få et checkup. Jeg er øm over det hele, og på smertestillende. Heldigvis har jeg kun fået en lille vabel. Nu vil jeg bare have lidt søvn, så jeg kan blive klar til imorgen. Etapen imorgen er omkring 42 km og den bliver hård.
Særligt når jeg har det af helvede til.

Godnat herfra 
Christian

Tilbage til top

Marts 2009: Chile here I come!

Marts måned har været en lang venten på at komme af sted til Chile. Den har også været præget af lange træningspas op til 4.5 time med oppakning. 
Alt mit udstyr er klar og pakket og nu venter jeg bare på at det bliver tirsdag den 24/3.

Ankomst til San Pedro De Atacama

I onsdags (25/3) ankom vi (Kristine og jeg) til San Pedro De Atacama omkring 22 tiden (lokal tid) efter små 40 timers rejsen. Jeg synes at det var en hård tur, men nu er vi endelig fremme.

Jeg kan fortælle at byen San Pedro består af rødfarvet lerbygninger, grus- og lerveje. Her er varmt, 30-35 grader om dagen og med en fantastisk udsigt af bjerge med sne på toppen i retningen af Bolivia (1 times kørsel) og kigger man ud mod ørkenen er der kun 100 km til Argentina. Desværre er her pivkoldt om natten.
Derudover er der et hav af hoteller, hostels, restauranter, cafeer og en masse back-packere og pensionister. Der er nok flere turister end der er lokale indbyggere.

Valutaen er chilenske pesos og har en værdi: 1 pesos = 1 øre. Man skal lige vænne sig til at det hele hedder noget med 1.000 eller 100.000 pesos. Tidsforskellen er 5 timer frem, dvs. når klokken er 22.00 i DK er den 18.00 i Chile. 

Det hotel vi bor på, er lige udenfor downtown San Pedro og ligner en kulisse fra det vilde westen. Her sker absolut ingenting og det eneste vi kan lave, er at gå rundt i byen (15 min og du har set det hele) eller få noget at spise, så det er ret afslappende. Apropos mad, herovre er portionsstørrelserne nok det dobbelte af hvad man får herhjemme, så man går ikke sulten i seng.

Flere løbere/frivillige er ankommet. Hvor mange vi er lige nu har jeg ikke styr på, men vi bliver omkring 83 løbere og 11 frivillige udover arrangørerne. Skal jeg beskrive løberene, så har vi en aldersmargin 22-76 år. Her er både tykke og tynde løbere. Nogen er her kun for at gennemføre ved at gå alle 250 km og andre er her for konkurrere og få en god placering. Alle får dog en fantastisk naturoplevelse, uanset om du er hurtig eller langsom. De fleste, heraf mig selv, løber også for velgørenhed.

Må man ikke tage nødder og rosiner ind i Chile?
Har idag fundet ud af, at jeg har taget mad ind i landet, som ikke er tilladt. 
Alt mit mad som jeg skal bruge til løbet har jeg ikke deklareret i tolden og i Chile er det ulovligt at tage nødder og frugt ind i landet. Jeg har både müsli med rosiner og mandler, frysetørret jordbær, peanuts, cashewnødder mm.

Det mærkelige er, at jeg faktisk blev stoppet i tolden, fordi de vil tjekke hvad jeg havde i min rygsæk (bl.a. alt mit mad). Uden at tænke over det, tog jeg det hele frem og viste dem mine forseglede morgenmadsposer frem sammen med alt det andet frysetørret mad og udstyr. Tolderen nærstuderede faktisk min morgenmad og var mere interesseret i tørmælk og jordbær end nødder og rosiner. Efter at have kigget på alt det andet udstyr jeg havde i rygsækken, fik jeg lov til at gå. Heldigvis havde jeg ikke mit snack i rygsækken, ellers havde jeg nok fået en bøde eller det der er værre, for ikke at have deklareret det.  
 
De andre løbere fandt det åbenbart hysterisk morsomt, at jeg i princippet kunne have befundet mig i et chilensk fængsel i stedet for San Pedro.

Hvad har jeg i rygsækken?
Det jeg skal have med er flg.: Rygsæk, sovepose, liggeunderlag, dunjakke, hue, handsker, langærmet trøjer, korte tights, lange tights, undertøj, sokker, cap, min gaiters, pandelampe, kniv, sportstape, solbriller, vabelsæt, vandblære, håndholdt flaske, overlevelsesblanket i folie, kompas, skafel (kombi kniv, gaffel, ske), energiprodukter (gels, energibarer, proteinbarer, elektrolytter mm), frysetørret mad, snack, kamera, mp3 afspiller, ørepropper, toiletpapir, alkogel.

Jeg har nok glemt et par ting på listen, men det hele skal være i rygsækken plus vand. Samlet set kommer rygsækken til at veje 8-10 kg.

Gearcheck & campsite
Lørdag formiddag skal alle løbere skal være til stede og have deres udstyr checket. Der er en obligatorisk liste for alle løbere og mangler du noget får du en tidsstraf. 
Efter gearcheck vil jeg repack min rygsæk, så jeg kan minimere vægten yderligere.

Om eftermiddagen bliver alle kørt ud til den første campsite in the middle of no-where i 3.400 meters højde. Den sidste aften inden raceday giver arrangørerne middag i campen.

Raceday er den 29/3 og jeg vil starte stille og roligt på den første etape, så jeg kan få en fornemmelse af hvad der venter os forude. Jeg vil prøve at give jer en beskrivelse af turen når jeg kommer i mål.

Vi ses søndag.

Christian

Tilbage til top

Februar 2009: Skader, udstyr og en begravelse

Kan man kalde stafylokokker for en skade? Ja det ved jeg ikke, men jeg kan hilse og sige at det klør afsindigt og man kan trykke hvidt stads ud af de betændte hårrødder.. Ydrk!!
Det er nok det tætteste jeg har været på en skade, lige bortset fra et vrid i anklen som jeg påførte under en af mine weekendture ude i Marselisskoven. Det lille vrid resulterede i, at jeg kunne smutte med en sene nede i foden. Der gik der panik i mig, for var det en rigtig skade eller bare noget midlertidigt. Efter en tur hos lægen blev jeg ikke meget klogere. Han sagde hverken bæh eller buh, konstaterede kun, at det var stafylokokker og jeg skal holde mig i ro.

Ja og det har også sneet i løbet af februar, så mine løbeture har været præget at frost og sne. Mine træningspas har et par gange været noget omsonst, for det er utroligt svært, at forestille sig at man træner til et ørkenløb, når det er frostgrader og snevejr og man glider rundt på stierne. Har dog fundet en vandresti i Marselisskoven som er noget sjovere at løbe på end MTB stierne. Den går fra Moesgård Strand til Fløjstrup.  

Jeg var i København og forbi Coach Jacob’s lille biks extreme-sports. Desværre var han taget på skiferie i Norge. Men jeg fik hvad jeg kom efter: mere grej til min Chile tur. Blandt andet en mikrofiber jakke/pullover fra PHD Mountain Software på 230 gram. Imponerende lækker lille sag, som meget gerne skal holde mig varm i de kolde nætter. Komfort temperaturen går helt ned til -5 grader, så den glæder jeg mig til at få afprøvet.

På en kort smuttur til England fik jeg endelig fat i mine trailsko Inov-8 F-Lite 300. De kan desværre ikke fås herhjemme. Om ikke andet, nu skal de bare løbes til så de kan blive klar til Chile.
 
Denne måned har desværre også været præget af et dødsfald i min løbekreds. En gammel løbemakker fra Århus Fremad Løbeklub valgte at tage sit eget liv. Det var rigtigt sørgeligt og uforståeligt. Vi var mange fra løbeklubben som sagde farvel til Bent for sidste gang. Hvil i fred, du vil ikke blive glemt!

Nu glæder jeg mig bare til at det bliver marts.

Med venlig hilsen

Christian

Tilbage til top

Januar 2009: Atacama Crossing - 2 måneder tilbage

Denne måned har været præget af forberedelser, skader og test af nyt udstyr. Atacama Crossing mm. Først og fremmest har jeg fået tilsendt patches (stofmærker) af Atacama logoet og 4 Deserts logoer som skal på tøjet. De er obligatoriske og der stilles særlige krav om hvor disse patches skal sidde på tøjet. Ja nu er der kun 2 mdr. tilbage og spændingen begynder så småt at komme ind under huden.

Magasinet TIME har kåret selve The 4 Deserts som nr. 2 ud af en top 10 liste over verdens hårdeste udholdenhedssport. Nr. 1 er Dakar Rally, og øvrige kendte løb er Marathon Des Sables (nr. 5), 24 timers Le Mans (nr. 6) og Tour de France (nr. 9). Listen kan ses her.

Skader

Jeg har i et 4 timers træningspas (med 6 kg oppakning) påtaget mig en ankelskade. Den er hverken hævet eller øm. Men det er som om, at når jeg træder ned på en bestemt måde, er der en sene som laver et smut inden i anklen hvilket giver et kortvarig jag. Jeg kan kun håbe, at det er en kortvarig skade, ellers kan det give problemer. Ellers går det godt med træningen, selvom det har været en kold måned. Derudover har jeg fået i betændelse på begge skinneben. Vi taler ikke om overanstrengelse eller inflammation, men mere en allergisk reaktion. Det kan mærkes nær jeg løber. Så nu er der dømt lægebesøg. Diagnosen var stafylokokker, så jeg er røget på antibiotika. Gaiters og andet udstyr

Der er blevet testet Mini Gaiters fra Raid Light, som skal bruges til Atacama Crossing. De sørger for at jeg ikke får sand, sten mm i skoene og man mærker slet ikke at de er på. Nu glæder jeg mig til om de kan stå distancen i Chile, kan de det – kan jeg kun anbefale produktet. Det skal dog nævnes, at de ikke egner sig i de danske skovbunde, for jeg har været nødt til at lappe gaiterne pga. tjørnebuske. Nye sko er anskaffet til Chile, Inov-8 F-Lite 300 er skoen som skal få mig igennem. En ny OMM rygsæk på 32 L er blevet anskaffet idet en 25 L rygsæk ikke er stor nok. Der skal være plads til 3-4 kg. mad + det øvrige udstyr. Denne gang vil jeg absolut ikke gå sulten i seng. Minimum 2.000-2.500 kalorier skal jeg indtage hver dag. Det er ikke meget, men det er minimumskravet. Jeg skal nok komme med en liste over hvad jeg tager med af mad, udstyr og tøj mm.

Vi ses i februar

Christian

Tilbage til top