Atacama Crossing
Atacama Crossing er et vanskeligt ekstremløb på 250 km igennem Chiles mest afsondrede ørken – også kendt som den tørreste ørken i verden. Atacama ørkenen er 50 gange mere tør end Death Valley i Califonien.
Højder på 3.400 meter, vulkaner, salt- og sandørkener, månelandskaber, floder af iskoldt glacial smeltevand samt dampende gejsere er alle en del af Atacama Crossing.
Det er et 7 dages løb, hvor de 250 km er fordelt på 6 etaper.
De fleste etaper er på omkring de 40 km, dog er en af etaperne på ca. 75 km, hvor tidsrammen for at gennemføre etapen er 35 timer. For de øvrige etaper er cut-off tiden blandet på grund af de forskellige sværhedsgrader.
Se videoklip af selve ruten for Atacama Crossing her. (Åbnes i et nyt vindue)
Udover kilometerne skal vi også døje med tynd luft og muligheden for at få højdesyge. Temperaturmæssigt kan vi forvente 35-40 grader om dagen og omkring frysepunktet om natten.
Image gallery from Atacama Crossing 2009
Video gallery from Atacama Crossing 2009
Her er 27 små videoklip fra Atacama Crossing 2009
© Racing the Planet - Atacama Crossing
Hver løber skal være selvforsynende, hvilket betyder at man skal løbe med alt sin oppakning (frysetørret mad, energi- & proteinbarer, first aidkit mm.)
Gennemsnitsrygsækken vejer omkring 9 kg. Det eneste løberne får udefra er vand, telt og lægehjælp.
Efter hver etape overnatter vi i campsites, hvor telte er sat op. Herfra skal vi prøve at sove i kulden med risiko for sandstorm.
Løbet starter og slutter i minebyen San Pedro de Atacama.
Se den officielle hjemmeside for Atacama Crossing: